Brugsuddeler i Lindknud eller digter på Island

Brugsuddeler i Lindknud eller digter på Island?

 

I 1906 ankom en ung islænding til Askov højskole, hvor han havde søgt om at blive elev for vinteren. Han kom lidt for tidligt i forhold til 3.november, hvor elevholdet ville blive budt velkommen. Men han fik så straks beskæftigelse på forstanderens lille gård, der lå i udkanten af Askov, og der var han indtil skolen begyndte.

Her mødte han en pige Anne Marie. Hun var en sund, stærk og kvik pige. Hun drillede den unge islænding, som var så fåmælt og ukendt med forholdene i Danmark.

lindknud_kortpng


Men der kom også hovedkuls forelskelse ud af det.

Pigens hjem var i Assersbøl. Faderen hed Peter Petersen. Han var bror til Niels Petersen, som er omtalt andetsteds i årsskriftet.

Den unge islænding hed Gunnar Gunnarson.

Der udviklede sig et varmt forhold mellem de to. Efter kort tid blev de forlovede og en dag skulle så Anne Marie præsentere sin forlovede for forældrene og hendes søskende i Assersbøl.

Nu ville skæbnen at Gunnar fik børnesygdommen mæslinger, da besøget var aftalt så det blev udsat.

Gunnar var født i 1889 og var et par år yngre end Anne Marie. Anne Maries brødre drillede hende: havde hun under søgt om han var konfirmeret, og hvordan med andre børnesygdomme?

Men en dag kom besøget istand. Han blev hjerteligt modtaget af især Anne Marie s mor. Faderen havde travlt. Han var bl. a. formand for sognerådet. Men velkommen var den unge mand.

 

Gunnar Gunnarson blev 2 år i Danmark. Først var han elev på højskolen som omtalt, siden havde han skiftende arbejde, men han fulgte så vidt muligt foredragene og andet på højskolen.

 

Der boede en digter i den unge mand. Når der var stunder til det, skrev han digte og på en roman, som han håbede på ville blive antaget af et forlag på et tidspunkt. Men det gik ikke så godt med den sag.

Ind imellem skulle der tjenes penge til livets ophold. En tid fik han arbejde på et cementstøberi. Det var Anne Marie s farbror der ejede støberiet.

(se historien om Niels Petersen, der var med i etableringen af kalksandstenstøberiet på Harbjerg).

Det var akkordarbejde og støberiarbejdet mislykkedes for Gunnar.

En anden tid hjalp han ved landbruget på Anne Marie s hjemgård.

peter_petersenjpg



 

Tiden gik på den måde, og forholdet til Anne Marie og hendes familie fungerede godt. Gunnar spillede skak med Anne Marie s far. Der blev holdt en radikal avis i hjemmet, og man havde bøger på reolen. Der blev fulgt med i tidens åndelige røre. Det hedder om Peter Petersen, at han ikke var utilbøjelig til at filosofere over tilværelsen og tidens spørgsmål!!

Forelskelsen var stor og varm, mellem Anne Marie og Gunnar, men der var dog alligevel noget i den unge mand, som holdt ham lidt tilbage.

 

Men nu havde den tilkommende svigerfar regnet en plan ud for den begavede svigersøn.

I Lindknud var oprettet en brugsforening, som han havde medansvar for. Her manglede man en uddeler. Det var gået skidt med den foregående og nu afsatte uddeler. Uddelerjobbet ville kunne give det unge par et levebrød.   

lindknud_brugspng


Gunnar gik med på ideen, - han og Anne Marie var i Lindknud for at se på forholdene.           Lindknud brugs med møllen fra 1905

Men hvad med en anbefaling for Gunnar fra hans tid på Askov højskole? Det mente svigerfar Peter Petersen kunne være godt at se før ansættelsen.

Der blev sendt en anmodning om en anbefaling. Endelig kom så en anbefaling fra forstanderen.

Den var ikke god for sagen. Gunnar blev ikke anset for at være kvalificeret til sådan et arbejde. Han havde andre kvaliteter stod der.

 

Nu var afgørelsen time kommet for Gunnar. Han havde hele tiden, gennem de 2 år, følt at alting ikke var, som det skulle være. På trods af forelskelsen i Anne Marie, den ærlige og gode pige hun var, og som bandt ham, ja så pegede alting dog mod en borgelig tilværelse og fremtid, som ikke rigtig var ham.

Han så sig nødsaget til at bryde op.

Og det gjorde han, hvor ondt det end gjorde. Hvad vil Du i Århus? spurgte Anne Marie. Ved det ikke var svaret. Jeg har ingen anden udvej, Anne Marie sagde Gunnar. Hvad med mig? spurgte Anne Marie. Vil Du ikke godt vente på mig var svaret.

 

Gunnar rejste til Århus på lykke og fromme og gik nu en usikker og meget trang tid i møde. Han løb avisredaktioner og forlag på dørene om man ville antage hans noveller og digte. Men nej.

Dog efter 2 år og efter antagelse af forskellige småskrifter og digte kom endelig Gunnar Gunnarsons gennembrud som forfatter med slægtsromanen: Borgslægtens historie. Det var i 1912.

frimarke_islandpng




Herefter gik det fremad.

Efter nogle år i Århus siden København rejste Gunnar Gunnarson hjem til Island.

Han vandt sig efterhånden et meget stort navn. Hans bøger blev oversat til mange sprog.

 

En læser af Gunnar Gunnarsons romaner, som har kendskab til forelskelsen og tiden i Askov/Assersbøl, kan nemt skønne, at Anne Marie ikke blev glemt, men han giftede sig dog til anden side og fik 2 sønner.

Men en søn i Danmark fik han også!!

 

20 år efter tiden i Danmark, var Gunnar Gunnarsen på foredragsturne i Jylland.

Der findes en lille bog med noveller, hvor én af dem har overskriften: En dag tilovers.

På foredragsturne´n kom han i nærheden af Anne Marie s hjemegn, og efter store overvejelser opsøger han hende,. Han finder ud af, at hun er forpagter af ”Palmehaven”. (Vi må antage, at det er identisk med afholdshotellet i Brørup).

Hun har nu hendes gl. far Peter Petersen boende hos sig og hun har ikke giftet sig. Moderen er død.

Her møder Gunnar G. også én af Anne Marie s brødre, som han havde haft det særdeles godt med.

Sammen lejer de en bilvognmand til at køre sig til Assersbøl, hvor de har minderne fra. Men her ser de kun brandtomten af gården. Den nedbrændte fuldstændigt i 1913, efter den var overtaget af Assersbølgård i 1911. Nu ser de kun spor af gården, murbrokker, træer, havedige, men de mindes den lykkelige tid.

De kører gennem Lindknud og forbi den gamle stråtækte kro, (som jo også er brændt) hvor de havde været med til at opføre komedien: En skandale. Gunnar Gunnarson havde haft hovedrollen, som etatsråd og havde været iført førstelærerens diplomatfrakke.

Af novellen fremgår at de havde et døgn sammen inden Gunnar Gunnarson. skulle videre på foredragsturneen.

I Gunnar Gunnarsons romaner og noveller, som er i det herligste sprog, får man stor kendskab til Sagalandet Island, til landets voldsomme natur med vulkaner og anden geologisk aktivitet og til ødemarker med størknet lava, områder med indlandsis og ligeså får man viden om islændinges sindelag og tænkemåde.

 

På Island havde Gunnar Gunnarson købt en gammel ruin, hvor et kloster, Skriduklaustur, førhen havde stået, og som blev bygget op på ny. Her boede han med familien. Der er et lille museum nu. Gunnar G. døde i 1975 og er begravet i den gamle klostergård Videy.       Busten af Gunnar Gunnarson står ved Skriduklaustrur

Hvad der videre skete for Anne Marie melder historien ikke noget om.

 

Oplysningerne i historien her, stammer mest fra Gunnar Gunnarsons 3 bindsværk: Kirken på bjerget, som nærmest er et selvbiografisk værk og er skrevet i romanform, samt ovennævnte novelle.         ”Fra Lindknud sogn” fra 1935 af Niels Thøgersen er en anden kilde.

Folk og steder har fået andre navne i romanen og novellen. Askov højskole kaldes Kolind højskole og forstander Schrøder hedder Svend Balle. Peter Petersen kaldes Jørgen Jørgensen og Lindknud bliver til Lemming osv. Gården i Assersbøl hedder Tranebjerggård.

 

Ældre folk på Lindknudegnen husker måske Elisabeth og Morten Mortensen, som boede i Assersbøl skole, hvor Elisabeth var lærer. Morten Mortensen kunne fortælle om familien Peter Petersen og om den forsvundne gård, samt om Gunnar Gunnarson.

                                                                                                                                      Andreas Bruun