Fredede gravsteder 2004

Den næste og sidste historie i rækken om de mennesker hvis gravmæler /grav -steder er fredede på Lindknud kirkegård er her nogen korte facts. Det har ikke været muligt at finde en større historie om dem.

Nogen af gravminderne står også endelig for børn, som der ikke er en historie om.

Det har åbenbart været almindelig at sætte et støbejernskors som gravmæle i sidste halvdel af 1800-tallet. Det kendes fra mange kirkegårde. Der kom en bog på gaden i 1988 om ”Danske støbejernskors” udgivet Nyt Nordisk Forlag og med en forfatter Åse Faye, hvor der kan læses om de mange små jernstøbe-rier der opstod og fandtes rundt omkring i landet på dette tidspunkt og om hvor udbredt moden med støbejernskors som gravmæle blev og var. Moden kom fra Tyskland og den kulminerede netop i de år, hvor der kom til at stå sådanne kors på Lindknud kirkegård.

På vore egne var der støberier i Gesten og Vejen. I Vejen findes der jo stadig Uldals jernstøberi. Disse to støberier var der allerede i 1840. De støbte sikkert først og fremmest andre ting som plovskær og lign. men altså også kors.

På Lindknud kirkegård er der bevaret 5 kors. Måske har der været flere, men som bare er endt som skrammel. De 5 kors er fra 1861, - 65, - 66, - 67 og 1874.

Her er de 4 af dem nævnt. Den femte står som gravmæle for Niels Thøgersens mor, som der tidligere er fortalt om.  

 

Ole Petersen (Rask) født 28/7 1779 i Tislund (Raskenborg) død 30/3 1848 i Lindknud.                                                                                

Anne M.Pedersen født 9/3 1793 i Lindknud, død 17/1 1867

         

De ejede Okslundvej 56 fra 1830 – 1853. Ole Petersen havde sammen med flere andre skødet på kirken i 1844. Ole Pedersen var DbM.

Under Napoleonskrigene havde englænderne et krigsskib liggende ved Anholt nord for Sjælland, men da dette skib brændte landsattes besætningen og den indtog øen. Senere forsøgte Danmark at tilbageerobre øen, - det var Ole Pedersen, som soldat med til og af den grund fik han udmærkelsen som dannebrogsmand. Det lykkedes jo med tilbageerobringen.

Gravmælet er et støbejernskors, som står på kirkediget ved kapellet. Der er indskrift på begge sider af korset.          

             

 

Kjerstine Laugesen  født 22/9 1844 i Okslund død 7/5 1866 i Okslund.                                    

 

Forældrene var Lauge Thomsen og Amika Nielsdatter. De havde gården som ligger i Okslund, Okslundvej 62 fra 1846 – 64.

Gravmælet er et støbejernskors, som står på diget ved kapellet.

Amika Terkelsen født 5/2 1864 i Okslund, død 8/1 1865 i Okslund.      

 

Forældrene var Kjerstin Laugesen og Th. Chr. Terkelsen. De var de næste ejere af  ejendommen Okslundvej 62, som de så ejede fra 1864 - 71.

Gravmælet er et støbejernskors, som ligeledes står på diget ved kapellet.

 

 

 

Amika Nielsen født 4/1 1816 i Fåborg, og død 12/1 1861.

 

Hendes forældre hed Mette Kirstine Nielsdatter og Niels Mortensen. Faderen var skrædder i Fåborg.

Det har ellers ikke været muligt at finde nogen oplysninger om hende, men hun blev begravet i familiegravstedet for gården Østerlundvej 2 i Vittrup, så måske har der været en forbindelse hertil.                            

Det er også et støbejernskors, som står for hende og det findes også  i rækken ved kapellet.

 

 

 

Søren Johansen født 26/9 1843 i Hovborg, død 20/9 1860 i Hovborg.                            

 

Han er sandsynligvis begravet her, da der ikke var kirke i Hovborg på dette tidspunkt.

Forældrene var Vibekke og Johan Christoffer Steinmeier Sørensen, der ejede Hovborg kro. Johan Chr. S. S. var foregangsmand på egnen. Der kan læses om ham i Niels Thøgersens bog ”Fra Lindknud Sogn”. På Treherredsstenen ved Baldersbæk, hvor tre af plantningssagens foregangsmænds ansigter kan ses, er det hans ansigt, der vender mod Malt herred.    

Gravmælet er en sandsten med en marmorplade indlagt. Den findes i nærheden af klokkestabelen.                  

 

 

 

Kirsten Marie Sørensen født 1844 i Vittrup, død 1878 i Vittrup.

 

Kirsten M. S. var født på Kjeldbjerglund, (Kjeldbjergvej 9).

Hun og hendes mand Niels Olesen Rask ejede Vittrup Baunevej 13 fra 1873 til 1908, hvor så altså Niels Olesen blev enkemand i 1878.

Gravmælet er en granitsten nedgravet med front opad. Den findes i diget ved kapellet.                                                                    

 

 

 

 

 

 

Her er korte historier om Niels Thøgersens søster og moder. Deres gravmæler er fundet bevaringsværdige.

Oplysningerne er hentet fra Niels Thøgersens bøger ”Fra Lindknud Sogn” og ”Tilbageblik”.

 

Karen M. Thøgersen  født 23/3 1858 i Okslund, død 8/10 1912 i Okslund.

Karen M. T. er Niels Thøgersens ældste søster. På gravstenen står foruden navnet salmeverslinien: ”Så er vi alle Kongebørn – osv.” Stenen står i labidariet uden for kirkegården ved kirkens redskabshus.

 

Der er historie om hende i Niels Thøgersens bog ”Tilbageblik”. Her er et udtog fra bogen:

”Den ældste søster Karen Marie Thøgersen gik i Lindknud skole, blev efter konfirmationsforberedelse ved pastor Feilberg i sommeren 1872 konfirmeret og overtog så pigens plads hjemme. Men efter vor moders død kunne hun jo ikke overtage styret kun 16 år gammel, i det ret store hjem med 3 ukonfirme-rede børn.

Hun tjente så i ca. 2 år hos gårdejer Gamst i Veerst, en udmærket plads. Den 1/11 1876 overtog hun husbestyrerindestillingen hjemme hos far og fortsatte indtil 14/1 1879, da min far giftede sig igen med en ældre pige fra Asbo, Bække sogn, Karen Jørgensen.  Vi fik så en stedmoder.

Min søster kom atter til den tidligere plads i Veerst. Efter 2 års forløb fik hun plads hos J. Ravn Simonsen, Asbo. Det var gode, men strenge pladser. Pigerne skulle jo dengang besørge al malkning samt deltage i markarbejdet. Det var mere end hun kunne holde til. Hun blev angrebet af gigt, særlig i arme og ben. Lægen sagde hun skulle have frihed og hvile, men det var ikke let at få ordnet; hun ejede kun en mindre kapital og hjem kunne hun ikke komme grundet på, at hun og vor stedmoder absolut ikke kunne sammen.

Resultatet blev at hun fik et 3 mdr.ophold på Ryslinge højskole og blev samtidig behandlet af læge. Hun opnåede ikke helbredelse, men blev dog noget bedre. Strengt arbejde kunne hun absolut ikke udføre. Hun søgte og fik så nogle pladser som husbestyrerinde. Én el. to vintre var hun lærerinde i Vittrup private skole. Tiden gik og gigten tiltog trods mange forskellige behandlinger både af læger og ”kloge” folk”

Vittrup private skole holdtes i et tiår fra 1887 –97 i et lejet værelse på ejendommen Vittrup Baunevej 3. Det må have været her Karen underviste børnene de to omtalte vintre.

Senere i N. Thøgersens bog er fortalt at hun efter stedmoderens død i 1893 atter kom hjem til faderen for at føre huset. Måske boede hun de sidste år frem til hendes død i 1812 hos hendes bror Niels Thøgersen efter hans overtagelse af gården i Okslund i 1902.  

 

Ellen Kirstine Thøgersen født 18/10 1828 i Okslund, død 21/12 1874 i Okslund

 

Ellen K. T. var Niels Thøgersens mor, og der er historie om hende i bogen ”Tilbageblik” Her er et udtog fra bogen:

”Min mor var en rask og virksom kone, hun skånede ikke sig selv. Men der er jo grænser for, hvad et menneske kan holde til. Det var der også for hende. Henved 12-tiden på gildesaftenen havde hun, uden at sige det til nogen, lagt sig på sengen.

 (Der havde været jule – og rejsegilde på det nye stuehus med 100 gæster).

Hun har sikkert regnet med snart at stå op igen, men hun stod ikke op mere. Ca. 8 dage senere var der barnedåb på Pedersminde; afdøde sognefoged Peder Nielsen, Gilbjerg var i kirke; min ældste søster holdt ham over dåben. Hen på aftenen kom der bud at min mor var meget syg. Vi tog straks hjem. Denne krise kom hun igennem; men få dage efter den 19 dec.1874 døde hun ca, 48 år gammel.

Jeg mindes endnu ganske tydeligt dagen. Jeg var i skole og da jeg kom hjem sagde min far til mig ”Nu er din mor død”. Jeg var dengang 12 år, men jeg husker det tydeligt, også at min moder blev begravet 2. Juledag under stor deltagelse.”

Og senere i bogen: ”Til trods for at forholdene blev ordnet på en god måde, følte alle vi børn ofte savnet af en mor, som man kunne henvende sig til med sine små og større sorger og glæder. Men det skulle ikke så være. Min mor står for mig den dag i dag som den flittige, travle, men altid hjælpsomme mor, hvis største glæde var at hjælpe dem som trængte”

Ellen Kirstine Nielsdatter, som var hendes døbenavn, var født på gården i Okslund. Gården havde både hendes forældre og bedsteforældre haft.

Der var 5 børn, hvor Niels Thøgersen var den mellemste, to ældre søstre, den ældste døde som ovenfor fortalt, og en søster og en bror, der var yngre.

 

Der kan læses udførligt om slægten i omtalte bog af Niels Thøgersen

 

Gravmælet er et støbejernskors, som står på kirkediget ved kapellet.