Pastor J.P. Jørgensen

I årbogen for ”Historisk Samfund for Ribe amt” fra 1953 er der en historie af J. Andreasen Pastor J.P. Jørgensen.

Historien er gengivet efter nogen optegnelser af Niels Thøgersen om denne mand som kom herfra, og som Niels Thøgersen havde kendt godt tillige med hans familie.

I forkortet form gengives historien her:

Omkring 1850 kom to unge folk til egnen fra Sønderjylland. De hed Karen Nielsdatter og Bertel Jørgensen. De købte en fattig ejendom som lå på Ulvehøjvej på ”Tvedgård”s mark.

Ejendommen er væk nu. Senest boede familien Schaffer her.

Der er en fortælling om hvor fattigt de havde det og om hvordan der blev tjent til føden ved daglejerarbejde.

Der var et hus på ejendommen med beboelse i den ene ende og stald i den anden. To magre køer var trækkraft for ploven foruden ved de gav en kende mælk.

I årene efter købet af ejendommen blev der født 4 piger og endelig d.5 april 1863 kom der en dreng, som ved dåben fik navnet Jørgen Peder.

Især moderen var ualmindelig glad for, at der kom en dreng. Hun havde været meget skuffet da nr. 4 pige kom. Hun skulle have været en dreng og hun kom til at hedde Jørgensine.

Nu fortalte hun vidt og bredt om drengens fortræffeligheder. Hun sørgede i øvrigt for at alle hendes børn fik en god skolegang, men nu skulle især drengens evner udvikles. Hun var overbevist om at han ville blive til noget stort.

Det viste sig da også at han havde gode evner.

Da Jørgen Peder var 8 år overlod moderen hendes skat til skolen med ordene, at han kunne Luthers katekismus og bibelhistorien udenad og at skolen ikke behøvede at tænke på at lære ham at læse, for det kunne han allerede.

Han blev kanøflet i skolen men klarede sig med hans begavelse. Læreren satte ham efterhånden til at undervise de mindre børn.

Da Jørgen Peder blev konfirmeret flyttede han ned til lærer Christiansen på Lindknud skole hvor han skulle hjælpe med at passe skolelodden mod at læreren underviste ham så han kunne optages i latinskolen.

Jørgen Peder var sikker på at han ville være præst. En håndværker der reparerede kirkens tag kom drengen i snak med en dag. Jørgen Peder fortalte om hans fremtidsplaner. Men håndværkeren sagde: ” Ja, kan du blive præst så

kan jeg blive konge af Sverige” hvortil Jørgen Pede svarede: ”Du bliver ikke konge af Sverige, men jeg skal nok blive præst”.

Der blev samlet penge ind i sognet til drengens studier.

Det var læreren der tegnede aktier og fik folk til at yde lån og give gaver så Jørgen Peder kunne komme på Latinskole i Fredericia og siden på Universitetet i København.

På universitetet blev Jørgen Peder kaldt ”den pantsatte bondedreng”.

Det lykkedes for drengen at blive teolog og med uddannelsen i orden, blev han i 1892 præst i Ho og Oksby sogne, og han blev gift med Mary L. Rossing hvis far var skovridder.

Da Lindknud sogn blev udskilt fra Brørup i 1895 og blev selvstændig pastorat skulle der jo ansættes en sognepræst.

Jørgen Peder Jørgensen ville gerne søge embedet.

Men nogen af hans venner fra Lindknud sogn, som der var holdt kontakt med, frarådede ham ud fra begrundelsen at en profet ikke er velset i hans hjemland, og han undlod da at søge embedet.

Men i 1907 blev embedet ledigt igen idet F.G. Fenger, som havde fået embedet i 1895, rejste fra sognet

Jørgen P. Jørgensen ville nu igen søge kaldet, men igen blev han frarådet af hans venner med Niels Thøgersen i spidsen.

Jørgen P. Jørgensen meldte da bittert at: ”Ja har I ingen brug for mig, kan jeg også undvære Lindknud”

Han besøgte ikke siden Lindknud sogn.

Han blev siden sognepræst i Røgen ved Århus i en årrække og sidst i Bregninge på Ærø, hvor han/de især var afholdt af sognets folk. Her døde han som 48 årig i embedet.

En søster til Jørgen P.Jørgensen, Bine og hendes mand Morten Thullesen overtog ejendommen på Ulvehøjvej efter forældrenes død. De fik 6 børn, men Bine og Morten døde fra dem, da der endnu var 3 af dem ukonfirmerede i hjemmet.

Der gik bud til morbroderen Jørgen P. Jørgensen, om han ikke var nærmest til at være børnenes værge, men han mente ikke at kunne klare opgaven. Det blev så Niels Thøgersen der tog sig af børnene. De kom i pleje i forskellige hjem.

Den yngste af denne Thullesen-børneflok blev ligesom Jørgen Peder hjulpet af venner og af skolens lærer til at blive holdt til bogen. Der resulterede også for hans vedkommende i at han blev præst. Erik Thullesen hed han. Han fik embede, først i Arnborg, siden Fasterholt og sidst på Færøerne.

                                                                                                                                           

A.Bruun.